Blommer og kirsebær er skønne frugter som du sagtens kan dyrke i din egen have. Begge slags træer har et trælst rygte om at de er besværlige, men det er faktisk ikke sandt. Det handler om at vælge det rigtige træ, den rette placering og naturligvis pasningen, især de første par år.
Kirsebærtræer har været populære i mange år
I en årrække har kirsebær været foretrukket frem for blommer og især sorter som Lapins og Sam har fået lov til at sætte rod i mange haver. Søde røde kirsebær, Lapins med sit store udbytte og Sam med sine store bær. Alternativer til kirsebærtræer er blommetræerne ved igen at vinde indpas.
Der er mange blommetræer at vælge imellem
Uanset om det er et blommetræ eller et andet træ du skal plante i haven, er det vigtigt at bruge lidt tid på at vælge det. et frugttræ kommer til at stå i din have i rigtig mange år, så det skal helst være det helt rigtige. En måde at finde ud af hvilket blommetræ du vil have, er simpelthen at smage på dem inden du beslutter dig for en sort. Denne Blommetræ guide fortæller dig alt hvad du bør vide.
- Opal har en syrlig og aromatisk smag og en rød lilla farve. Desuden er det et af de træer der både blomster tidligt og giver frugt tidligt. Opal er selvbestøvende og behøver således ikke stå i nærheden af andre blommetræer.
- Italiensk Sveske er den klassiske blå blomme med sin kraftigt aromatisk smag. Italiensk Sveske giver sen høst. Italiensk Sveske er ikke selvbestøvende, hvilket betyder at du er nødt til at sikre dig at en af dine naboer også har et blommetræ, eller selv plante endnu et.
- Victoria er en frisk og sød blomme i rød orange farve. Victoria er også en sen blomme, den kan høstes midt i september. Træet er lige som Opal selvbestøvende og kan derfor stå alene i enhver have.
Dit nye blommetræ skal have god plads
Den rette placering for et nyt blommetræ handler naturligvis først og fremmest om hvor i haven du vil have det stående. De fleste blommetræer bliver til store træer, derfor skal der være god afstand til andre træer og til hækken. Seks til otte meter er nødvendigt for at træet har de optimale betingelser. Har du ikke plads til flere træer, bør du vælge et selvbestøvende træ, for at være sikker på bestøvningen.